Søger du en Advokat i Århus?

Advokat i 8000 ÅrhusÅrhus huser mere end 40.000 studerende. Det kan skabe rift om kollegieboligerne, og det mærkes tydeligt hvert år i september, når nye studerende strømmer til fra alle dele af landet og udlandet. I de senere år er forældrekøb blevet en populær løsning, og her kommer vi på banen som din boligadvokat i Århus.

Forældrekøb og Advokat

Betegnelsen forældrekøb dækker over det forhold, at du køber en bolig, som du derefter udlejer til dit barn. Et forældrekøb adskiller sig ikke fra alle andre bolighandler, men der er visse ting, som du skal være ekstra opmærksom på. Du skal inden købet gøre dig klart, hvor meget du har råd til at betale, og om du eventuelt selv vil overtage lejligheden senere. Du skal naturligvis også undersøge, om der er tinglyst særlige vilkår, der bevirker, at du for eksempel ikke må udleje lejligheden. Sidst, men ikke mindst skal du være opmærksom på dine skatteforhold i forbindelse med forældrekøb. I forbindelse med et forældrekøb kan det være en god idé, at bruge en lokal boligadvokat i Århus.

Skattemæssige forhold

Udlejning af en ejerlejlighed til dit barn betragtes i skattemæssig henseende som selvstændig erhvervsvirksomhed. Overskuddet af udlejningen skal med andre ord beskattes. Der er dog en række udgifter, som du har ret til at trække fra lejeindtægterne. Det er eksempelvis ejendomsskatter, vand, kloak- og renovationsafgifter samt udgifter til forsikring af lejligheden. Mange forældre, der betaler topskat og har finansieret boligkøbet gennem optagelse af lån, benytter sig af virksomhedsskatteordningen, fordi der her er særlige fordele at hente. Hverken forældre eller barn skal betale ejendomsværdiskat, fordi det i dette tilfælde drejer sig om en udlejningsejendom.

Lav en lejekontrakt

Lejeloven regulerer reglerne vedrørende udlejning af en bolig. Det er derfor en god idé at agere i overensstemmelse med loven. Det vil sige, at du skal indgå en formel lejekontrakt med dit barn, hvori du opridser vilkårene for lejeforholdet. Hvis dit barn vil søge boligsikring, er det et krav, at han eller hun har en lejekontrakt. Du må ikke sætte huslejen urealistisk billigt. Den skal være på et rimeligt niveau. Du risiskerer ellers, at du bliver beskattet af differencen mellem den aftale husleje og markedsværdien. Huslejenævnet afgør, om en husleje er rimelig. Dit barn er muligvis berettiget til boligsikring. Det afhænger af huslejen, boligens størrelse og den personlige indkomst og formue. Boligsikringen er skattefri. Som jeres advokat i Århus rådgiver og hjælper vi jer gerne med at udarbejde en lejekontrakt og med at søge boligsikring, så I får mest muligt ud af forældrekøbet.

Efter studietiden

Når dit barn har færdiggjort sine studier, kan det være tid til at sælge boligen igen. Som oftest flytter dit barn til en anden by eller ønsker at flytte til en større bolig. Hvis du sælger boligen på almindelig vis, bliver du beskattet af din fortjeneste. Hvis du sælger boligen med tab, kan et tab trækkes fra i andre skattepligtige gevinster. Der er også den mulighed, at dit barn skal overtage lejligheden. Der kan være både skattemæssige og omkostningsmæssige fordele ved at lade dit barn købe boligen, da skattereglerne tillader, at du sælger boligen til dit barn til en pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering minus 15%. Det vil sige, at I ikke behøver at sælge til markedsprisen. Det er en win-win situation, for du kommer af med boligen, og dit barn sikres en billig bolig. Også her rådgiver vi jer gerne og tager os af alle de praktiske foranstaltninger.

Få hjælp fra en kompetent erfaren advokat i Århus her