Strafferet og advokat?

Hvad er strafferet?

Strafferet er alle sager, der angår overtrædelser af straffelovens bestemmelser samt overtrædelser af særlovgivning herunder bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov. Som modstykke til strafferetten er civilretten. Domstolene afgør både strafferetlige og civilretlige sager.
Sagstyperne inden for det strafferetlige område er forskelligartede, og det er sjældent, at to sager er ens.
Strafferet omhandler både alvorlige og mindre alvorlige overtrædelser af loven. Straffelovsovertrædelsen er afgørende for, hvordan ens sag bliver behandlet fremadrettet.
Nogle strafferetlige overtrædelser medfører en ubetinget fængselsstraf, mens andre alene medfører bødestraf eller en betinget straf evt. med vilkår om fx samfundstjeneste.

Karakteristika for strafferetlige sager

Strafferetlige sager kan både angå personers handlinger og undladelser. Det væsentlige for straf er, om personen har overtrådt gerningsindholdet for en forbrydelse.
Strafferetlige sager kan både angå overtrædelser begået som privatperson, men også overtrædelser begået i forbindelse med sin erhvervsudførelse kan medføre et strafansvar.
En person kan som udgangspunkt kun straffes, hvis vedkommende har haft forsæt til at begå straffelovsovertrædelsen. I enkelte tilfælde kan uagtsom adfærd imidlertid også danne grundlag for en strafferetlig sag.

Mange strafferetlige overtrædelser findes i straffeloven, men der kan imidlertid også pålægges straf efter andre særlove. Eksempelvist kan man pålægges straf i forbindelse med overtrædelse af færdselsloven, skattekontrolloven m.fl.
I de fleste straffesager har den sigtede/tiltalte ret til at få beskikket en forsvarer. Forsvarsadvokatens opgave er at hjælpe den sigtede/tiltalte bedst muligt under sagens behandling.

Endelig kan der i forbindelse med en straffesag blive gennemtvunget tvangsindgreb fx varetægtsfængsling, ransagning, beslaglæggelse mv. I civilretlige sager kan der ikke sket tvangsindgreb som i straffesager.

Domstolene i straffesager

I straffesager kan en sag starte langt før, at den indbringes for retten. Behovet for en forsvarsadvokat kan opstå lang tid før domstolsbehandlingen af sagen – navnlig pga. politiets efterforskning.
Derudover kan retten blive inddraget i en straffesag lang tid før, at skyldspørgsmålet skal afgøres. Retten skal nemlig afgøre, hvis politiet ønsker at varetægtsfængsle, ransage den mistænkte/sigtedes bopæl eller beslaglægge den mistænkte/sigtede ting i forbindelse med efterforskningen.
Straffesager starter altid i byretten, hvorefter det er muligt at anke til landsretten. Efterfølgende anke til Højesteret kræver Procesbevillingsnævnets tilladelse.
I straffesager af en vis betydning medvirker enten domsmænd eller nævninge, hvis den tiltalte nægter sig skyldig.