Arbejdsskadeerstatning

ARBEJDSSKADEERSTATNING

Der skelnes som udgangspunkt mellem to typer arbejdsskader. Du kan få erstatning for begge typer, men betingelserne for at opnå erstatning er forskellige. Derfor kan det have stor betydning for din arbejdsskadesags forløb, hvilken type arbejdsskade, som du har været ude for.Fælles for begge typer arbejdsskader er:– Skaden skal ske, mens du arbejder for en arbejdsgiver, som har hjemsted i Danmark.– Skaden skal være forårsaget pga. af dit arbejde, eller forholdene hvorunder du har arbejdet.Arbejdsskadesikringsloven omfatter to typer arbejdsskader – arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør om sagen skal behandles som en arbejdsulykke eller en erhvervsbetinget sygdom.ArbejdsulykkerArbejdsulykker forstås ifølge arbejdsskadesikringsloven som personskade (enten fysisk eller psykisk) forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.Hvis der skal være tale om en arbejdsulykke, så skal arbejdstagerens skader vise sig senest 5 dage efter ulykkens indtræden.Erhvervsbetingede sygdommeDer stilles ikke samme betingelser for, hvornår en erhvervsbetinget sygdom skal vise sig. Dette skyldes, at der kan gå lang tid fra, at arbejdstageren har været under påvirkning af det, som senere viser sig at have medført sygdommen. En erhvervsbetinget sygdom kan både opstå pga. påvirkninger i kortere eller længere tid.Arbejdstageren kan både blive ramt af en listesygdom og en ikke listesygdom. Som udgangspunkt omfattes begge sygdomstyper af arbejdsskadesikringsloven, men der er forskel i bevisbyrden. Dermed kan det være sværere at opnå erstatning alt efter, om man er blevet ramt af en listesygdom eller en ikke listesygdom.Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør, når de har alle relevante oplysninger, hvorvidt den skadelidte har krav på erstatning. Hvis man ikke er tilfreds med afgørelsen af ens sag, så kan man klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.Anmeldelse af arbejdsskaderAlle kan anmelde en skade en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Nogle persongrupper har sågar pligt til at anmelde. Arbejdsgiveren og læger har pligt til at anmelde arbejdsskader, hvis de bliver bekendt hermed. Derfor behøver den skadelidte arbejdstager sjældent selv at anmelde sin arbejdsskade. Alternativt kan din erstatningsadvokat hjælpe med at anmelde skaden.Det er imidlertid vigtigt som skadelidt at sikre sig, at skaden er blevet anmeldt, således erstatningskravet ikke bortfalder.Det er op til den skadelidte, hvorvidt anmeldte skader skal behandles af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis en skade er blevet anmeldt, og skadelidte ikke ønsker sagen behandlet, ses der bort fra anmeldelsen.Frister for anmeldelse af skaden

Der er som udgangspunkt en frist på 1 år for at anmelde arbejdsskader.
Ved arbejdsulykker er denne frist forholdsvis klar, da skaden skal være sket i nær sammenhæng med ulykken.
I forbindelse med erhvervsbetingede sygdomme regnes den 1-årige frist fra den skadelidte bliver klar over sin skade, og at det skyldes påvirkninger fra det udførte arbejde.
Hvis ikke fristen overholdes, risikerer den skadelidte at miste retten til at opnå erstatning.

Sagens behandling

Arbejdsulykke:
Hvis du har være ude for en arbejdsulykke, så er det først arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikringsselskab, som skal vurdere skaden. Her tages stilling til, hvorvidt der reelt set er tale om en ulykke som har medført en arbejdsskade. Derudover vurderer forsikringsselskaber, om arbejdsskaden vil give varigt mén eller evt. dækning af behandlingsudgifter i forbindelse med skaden.
Det er muligt at få Arbejdsmarkedet Erhvervssikring til at vurdere sagen, hvis den skadelidte er utilfreds med forsikringsselskabets afgørelse.

Erhvervsbetinget sygdom:
I forbindelse med erhvervsbetingede sygdomme vil det altid være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som tager stilling i sagen.
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager en anmeldelse om en arbejdsskade, opretter de sagen i deres system, hvorefter de indsamler alle nødvendige oplysninger. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indsamle oplysninger fra alle relevante steder fx SKAT, læger, kommunen osv. Endelig har den skadelidtes arbejdsgiver pligt til at give alle relevante oplysninger, som kan have relevans for sagen.

Den skadelidte er part i sagen, og har dermed en række rettigheder fx mulighed for aktindsigt.
Hvis personskaden giver varigt mén eller medfører tab af erhvervsevnetab, så kan sagens afgørelse i nogle tilfælde blive udskudt fx hvis den skadelidte stadig er underlagt behandling for sin skade/sygdom. Den skadelidte vil få besked om, hvor længe sagen udsættes og i nogle tilfælde kan der træffes en midlertidig afgørelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal træffe beslutning om, hvorvidt en arbejdsulykke skal afvises inden for 3 måneder efter dets anmeldelse. Der skal som udgangspunkt være truffet afgørelse om godtgørelse og erstatning senest 1 år efter anmeldelsen.
Afgørelsen og afvisning af erhvervsbetingede sygdomme skal træffes inden for 6 måneder efter anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis det er en listesygdom og 2 år, hvis det ikke er en listesygdom.

Klage:
Den skadelidte og andre berørte kan klage over alle afgørelser, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer.
Klagefristen er 4 uger fra modtagelsen af afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Beskeder fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtages i den skadelidtes e-Boks. En afgørelse anses derfor for modtaget den næstkommende hverdag eller afgørelsesdagen.
Der er en klageskabelon på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.
Klager kan ændres både til et mere gunstigt, men også et mere ugunstigt resultat for den skadelidte.

Genoptagelse:
Der kan ske genoptagelse inden for tre hovedområder, når sagen er blevet afgjort:
– Genoptagelse af tidligere afviste sager.
– Genoptagelse af erstatningsspørgsmålet.
– Genoptagelse ved fejl og mangler i forbindelse om afgørelsen.
Du kan søge om genoptagelse via Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings online blanketter.

Vælg antal stjerner!
[Total: 0 Gennemsnit: 0]