Dødsbobehandling – Hvordan?

Der er som udgangspunkt to typer skifte i forbindelse med dødsbobehandling – bobestyrerbehandling og privat skifte. Derudover er det muligt ved mindre boer at lave et forenklet privat skifte, ægtefælleudlæg eller boudlæg. I det følgende vil de forskellige typer bobehandling blive gennemgået:

Bobestyrerbo

Et bobestyrerbo er et bo, som enten behandles af en autoriseret bobestyrer udpeget af Skifteretten eller den afdøde har bestemt en bobestyrer i sit testamente.
Bobestyrerens primær opgave i forbindelse med dødsbobehandlingen er at få afsluttet dødsboet som den afdøde havde tiltænkt og i overensstemmelse med arvelovens regler.
I forbindelse med bobestyrerboer opkræves ligesom ved private skifter en retsafgift på 2.500 kr. Hvis nettoformuen i boet er over 1 mio. Kr., så opkræves yderligere 6.500 kr., når boet afsluttes. Derudover skal advokatens honorar betales af formuen i dødsboet.

En autoriseret bobestyrer eller en dødsboadvokat indsat som bobestyrer i et testamente vil typisk indledningsvist gennemgå, hvordan dødsboet videre vil blive behandlet. I løbet af dødsbobehandlingen orienterer bobestyreren arvingerne om væsentlige beskeder og beslutninger.
Bobestyreren venter indtil proklamafristen er udløbet med at indsende åbningsstatus til Skifteretten og SKAT. Denne vil kreditorer og arvinger i boet modtage kopi af. Åbningsstatus er en opgørelse over afdødes formue på dødsdagen.
Endelig skal bobestyreren udarbejde en boopgørelse. Af boopgørelsen fremgår, hvad der er sket med afdødes formue fra dødsdagen og indtil boet afsluttes.

Privat skifte

Arvinger i et dødsbo kan vælge at skifte boet privat, med mindre den afdøde har bestemt i et testamente, at dødsbobehandlingen skal ske af en bobestyrer. Når der skiftes privat, så behandles dødsboet af arvingerne selv eller som regel vha. en privat antaget advokat uden indblanding fra en bobestyrer udpeget af Skifteretten.
Hvis et dødsbo skal behandles privat, så skal en række betingelse være opfyldt:

  • Alle arvinger i boet skal være enige om, at boet skal skiftes privat. Dermed kan en arving ønske, at boet skal skiftes som et bobestyrerbo. Der kræves altså ikke et flertal eller lignende fra arvingerne.
  • Arvingerne skal erklære, at boets aktiver kan dække dets passiver, og dermed ikke er insolvent. Insolvente boer skal behandles af en autoriseret bobestyrer.
  • Der skal være mindst en arving i boet, som ikke er repræsenteret ved en værge/skifteværge og er solvent. Ved et privat skifte hæfter arvingerne for dødsboets gæld. Hvis et privat udlagt bo viser sig at være insolvent, så er der som regel stadig mulighed for i stedet at få boet behandlet af en autoriseret bobestyrer.
  • Der skal mindst være en arving i boet, som har hjemting i Danmark. Der kan stadig skiftes privat, selvom alle arvinger bor i udlandet, men her kræves, at der stilles sikkerhed for boafgifterne.
  • Der må desuden ikke være afgørende hensyn, som taler imod at dødsboet bliver skiftet privat.

Når man ønsker at få et dødsbo udlagt til privat skifte, så skal man indledningsvist anmode om at få boet udleveret af Skifteretten. Blanketterne hertil findes på www.domstol.dk. I forbindelse med et privat skifte skal blanketten om selve anmodningen om udlægning af boet, solvenserklæring og indrykning af proklama udfyldes.
Når boet udleveres betales en retsafgift på 2.500 kr. Hvis boets formue er større end 1 mio. kr., så skal der indbetales yderligere 6.500 kr. i retsafgift.
Senest 6 måneder efter boets udlægning skal arvingerne aflevere en åbningsstatus til Skifteretten. Åbningsstatus er en opgørelse over dødsboets aktiver og passiver på dødsdagen.

Endelig skal arvingerne aflevere en boopgørelse, hvoraf boets afslutning fremgår. I et privat skifte er seneste skæringsdag 1 år efter dødsfaldet. Boet vil som udgangspunkt overgå til bobestyrerbehandling, såfremt den 1-årige frist ikke overholdes. Der kan i enkelte tilfælde gives fristforlængelse, hvilket kræver Skifterettens godkendelse.
Hvis det privatskiftede bo er skattepligtigt, så skal der desuden senest samtidig med boopgørelsen indleveres en selvangivelse.

Forenklet privat skifte

Et forenklet privat skifte er et privat skifte, men lettere at udføre i praksis, fordi der ikke stilles krav om udfærdigelse af en boopgørelse. Det er en betingelse for at lave et forenklet privat skifte, at boet ikke er skattepligtigt, og der ikke skal betales bo- eller tillægsboafgift.
Arvingerne hæfter ligesom ved almindelige private skifter for afdødes gældsforpligtigelser. Det er muligt at ombestemme sig, hvis man fortryder en beslutning om at lave et forenklet privat skifte.
Skæringsdagen i et forenklet privat skifte er altid dødsdagen. Der skal afleveres åbningsstatus ligesom i et almindeligt privat skifte, men det er ikke et lovkrav, at der udfærdiges boopgørelse. I mange tilfælde kan det dog være praktisk nødvendigt, hvis arven skal fordeles rigtigt.

Ægtefælleudlæg/suppleringsarv

Hvis ens ægtefælle dør, så kan ægtefælleudlæg være et godt alternativ til uskiftet bo, såfremt dødsboet overholder betingelserne herfor.
Hvis den samlede formue i ægteskabet ikke er større end 740.000 kr. i 2017, så kan den efterladte ægtefælle anmode om at få hele formuen udlagt uden, at hverken fællesbørn eller særbørn skal have udredt arv – heller ikke tvangsarv.
I forbindelse med opgørelse af jeres samlede formue skal alle aktiver fra begge ægtefæller medregnes, hvorefter passiverne (gæld) fratrækkes. Hvis den længstlevende ægtefælle får udbetalt livforsikringer eller pension i forbindelse med førsteafdødes dødsfald, så skal disse også medregnes. Egne pensioner medregnes imidlertid ikke, da disse kan udtages forlods.

Den længstlevende ægtefælle overtager i forbindelse med et ægtefælleudlæg den afdødes gældsforpligtigelser. Derfor er det vigtigt at kende den afdødes gældsforpligtigelser. Derfor skal der indrykkes proklama i statstidende.
Der gælder andre regler for ægtefælleudlæg end for uskiftet bo. Den længstlevende skal ikke skifte med børn i tilfælde af nyt ægteskab, og længstlevende ægtefælle er heller ikke underlagt samme rådighedsbegrænsninger over formuen, som når denne sidder i uskiftet bo.
Der skal betales en retsafgift på 500 kr. i forbindelse med et ægtefælleudlæg. Retsafgiften skal betales samtidig med boets udlevering.
Ægtefælleudlæg er en mulighed, fordi det anses at være hensigtsmæssigt i små boer – ligesom boudlæg. I forbindelse med et ægtefælleudlæg skal der kun indleveres en formueopgørelse fra dødsdagen. Der skal ikke udformes nogen egentlig boopgørelse. De relevante blanketter findes på www.domstol.dk.

Boudlæg ved dødsbo – Hvordan?

Et boudlæg er en enkel måde at behandle et dødsbo på. Det er en forudsætning, at der ikke er særlig mange midler i boet, og det derfor ikke giver megen mening at lave en egentlig dødsbobehandling.
Boudlæg kan kun anvendes, hvis der maksimalt er 43.000 kr. tilbage i boet, når rimelige udgifter til begravelse er betalt. Et boudlæg foregår ikke som et egentligt skifte. Boet udleveres i stedet til den/de nærmeste pårørende fx ægtefælle, børn, samlever eller evt. institution, hvor afdøde var bosiddende. Arvinger får ikke noget, heller ikke selvom afdøde har oprettet testamente. Den afdødes kreditorer får heller ikke noget. Modtageren af boudlægget har pligt til at rydde den afdødes bolig.
Ved et boudlæg skal laves en formueopgørelse fra dødsdagen, som herefter skal indsendes til Skifteretten. Blanketten til formueopgørelsen findes på www.domstol.dk.

Uskiftet bo

Den efterlevende ægtefælle har i nogle tilfælde mulighed for at sidde i uskiftet bo, når den anden ægtefælle afgår ved døden. Der er både fordele og ulemper ved uskiftet bo. Derfor anbefales det at tale med en advokat, således du kan få det bedste udgangspunkt, inden du træffer beslutning om, hvorvidt uskiftet bo er det rigtige for dig.
Når den efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo, indtræder denne i den afdødes rettigheder og forpligtigelser. På denne måde udsættes det egentlige skifte, fordi ægtefællen overtager den afdødes ægtefælles rettigheder og forpligtigelser. Der skal ikke udbetales arv til livsarvinger, når den efterlevende ægtefælle vælger at sidde i uskiftet bo.
Den efterlevende ægtefælle skal imidlertid opfylde nogle betingelser, hvis denne ønsker at sidde i uskiftet bo:

  • Den efterlevende ægtefælle kan kun sidde i uskiftet bo med ægtefællernes fælleseje.
  • Hvis den afdøde ægtefælle efterlader sig særbørn, så skal disse give samtykke til, at den efterlevende ægtefælle må sidde i uskiftet bo med dennes arv. Man kan godt skifte med nogle børn fx særbørn og så sidde uskiftet bo med eventuelle fællesbørn.
  • Den længstlevende ægtefælle må ikke være under konkurs, og det er et krav, at ægtefællen kan opfylde sine forpligtigelser. Der stilles altså et solvenskrav til den længstlevende ægtefælle.
  • Den længstlevende må ikke være umyndig. Den længstlevende ægtefælle kunne fx være taget under værgemål.

Blanketter til at anmode om uskiftet bo findes på www.domstol.dk. Blanketten skal sendes til Skifteretten samtidig med betaling af retsafgiften på 500 kr.
Når et bo skal udleveres til uskiftet bo, så skal der indrykkes proklama i statstidende. På denne måde får den efterlevede ægtefælle et overblik over den afdødes gældsforpligtigelser, som den efterlevende ægtefælle overtager i forbindelse med udlevering af det uskiftede bo.

Ulemperne ved at sidde i uskiftet bo er:

  • Overtagelse af den afdødes gældsforpligtigelser.
  • I forbindelse med udlevering af det uskiftede bo overtager den længstlevende ægtefælle den afdødes skattemæssige stilling. Dette kan imidlertid både være en fordel og en ulempe. Det bør undersøges nærmere, hvis man overvejer at sidde i uskiftet bo.
  • Den efterlevende ægtefælle har en begrænset rådighed over det uskiftede bo. Ægtefællen råder som ejer over hele boet, men der må ikke ske misbrug.
  • Den efterlevende ægtefælle har også begrænset testationskompetence over det uskiftede bo, fordi der kun kan rådes over halvdelen af boet.
  • Der skal skiftes, hvis den længstlevende ægtefælle ønsker at gifte sig igen.