Forsvarsadvokat

HAR DU BRUG FOR EN FORSVARSADVOKAT?

Du har i forbindelse med sigtelse for en forbrydelse altid krav på at få beskikket en forsvarsadvokat. Forsvarerens opgave er at hjælpe og rådgive dig under straffesagen. Din forsvarsadvokat skal ikke være objektiv i sagen, fordi forsvarerens opgave er at varetage dig og dine interesser bedst muligt.Du har krav på, at din forsvarsadvokat er med fra sigtelse til eventuel domfældelse. Altså kan din forsvarsadvokat hjælpe dig under politiets efterforskning af sagen, i forbindelse med afhøringer hos politiet og under retsmøder i straffesagen.Din forsvarsadvokat kan besøge dig i fængslet hvis du er varetægtsfængslet. Her kan I sammen tale om din sag.Forskellen på en beskikket og en privatantaget forsvarer:BESKIKKET FORSVARSADVOKATI forbindelse med en sigtelse skal politiet vejlede dig om dine muligheder for at få en beskikket forsvarer. Det er som udgangspunkt dig selv, der bestemmer, hvem der skal være din forsvarsadvokat. Oftest beskikker retten dig en tilfældig forsvarer, og dermed betales advokatsalæret indledningsvist af det offentlige. Hvis du dømmes i sagen, så vil du efterfølgende blive afkrævet advokatsalæret af det offentlige. Ved frifindelse udreder det offentlige den beskikkede forsvarsadvokats salær.I retten eller hos politiet har du mulighed for at anmode om en bestemt forsvarer. Retten afgør, om du opfylder betingelserne for at få beskikket en forsvarsadvokat. Hvis du ikke anmoder om en bestemt advokat, så vil retten vælge en for dig. Såfremt du ønsker at skifte forsvarsadvokat undervejs i sagen, så skal du give besked til politiet, retten eller den nye forsvarsadvokat.Der skal beskikkes en forsvarsadvokat i alle straffesager bortset fra mindre alvorlige sager fx bødesager i forbindelse med færdselsovertrædelser. Du kan selv antage en forsvarsadvokat i mindre alvorlige sager, hvis du ønsker bistand under sagsforløbet.Privatantaget forsvarsadvokat

Du kan altid selv antage en forsvarsadvokat, som skal hjælpe dig igennem en straffesag. Dette gælder alle straffesager – også sager hvor den sigtede ikke har krav på at få beskikket en forsvarer.
En privatantaget forsvarsadvokat skal du som udgangspunkt selv betale for – også selvom du bliver frifundet. Retten kan dog bestemme, at det offentlige skal betale nogle af udgifterne til en privatantaget forsvarer i forbindelse med en frifindelse.

Hvilke opgaver har en forsvarsadvokat?

En forsvarsadvokats primære opgave er at varetage den sigtede/tiltaltes interesser bedst muligt. Derfor behøver forsvareren heller ikke være objektiv. Din forsvarsadvokat har forskellige opgaver alt efter, hvor I er i sagsforløbet.
Før retssagen er det forsvarsadvokatens ret at overvære politiets afhøringer af den sigtede. Derudover kan en forsvarsadvokat bede om at få foretaget efterforskningsskridt fx i form af afhøring af mulige vidner, fingeraftryk eller lignende. Retten afgør, hvis ikke politiet er enige med forsvarsadvokaten. Forsvarsadvokaten kan som udgangspunkt få udleveret alt relevant materiale i sagen.

Hvis man bliver tiltalt for en forbrydelse, så skal sagen for retten. Her er det forsvarsadvokatens opgave at bistå den tiltalte gennem hele retssagen. Her vil en forsvarsadvokat fx kunne afhøre dig såvel som vidner relevant for sagen. Det er forsvarsadvokatens opgave at fremdrage alle momenter i sagen, der taler for frifindelse eller så lille en straf som overhovedet muligt.
Efter domsafsigelsen er det din forsvarsadvokats opgave at vejlede dig om mulighederne for at anke sagen.

Få din sag vurderet

ADVOKAT KONTORET

Kontakt forsvarsadvokat Thorsten P. Lauridsen hos Hviid Advokater A/S og få en uforpligtende vurdering af din sag her

Vælg antal stjerner!
[Total: 0 Gennemsnit: 0]