STRAFFESAGER VED DOMSTOLENE

Enhver straffesag starter i byretten som første instans, ligegyldigt hvor alvorlige anklagerne er mod den tiltalte. Retten kan i nogle tilfælde allerede blive inddraget i en straffesag under efterforskningen. Dette skyldes, at retten afgør, hvorvidt politiet kan foretage efterforskningsskridt såsom varetægtsfængsling, ransagning, beslaglæggelse m.v. Den sigtede/tiltaltes behov for en forsvarsadvokat kan dermed opstå længe før den egentlige straffesag.

Domme fra byretten kan oftest ankes til landsretten. Sager, hvor tiltalte er udeblevet eller angår en mindre bødestraf, kan imidlertid ikke ankes til landsretten uden Procesbevillingsnævnets tilladelse.
Endelig kan domme fra landsretten kun ankes til Højesteret, hvis man får Procesbevillingsnævnets tilladelse.

Straffesagers faktum

Indholdet af en straffesag kan variere meget, og det er sjældent, at straffesagers faktum er ens. En straffesag kan angå alt fra færdselsovertrædelser, vold, indbrud, tyveri, voldtægt, røveri, bedrageri, underslæb til drab osv.
Der kan rejses tiltale for flere straffelovsovertrædelser i en straffesag, men der afsiges som udgangspunkt dom over hver straffelovsovertrædelse for sig.
Den tiltalte kan kun straffes i en straffesag, hvis han har overtrådt gerningsindholdet i den konkrete straffelovsovertrædelse. Overtrædelsen skal fremgå af enten straffeloven, særlovgivning eller en bekendtgørelse som er udstedt med hjemmel i lov.

I en straffesag kræves det desuden i de fleste tilfælde, at den tiltalte har handlet forsætligt. Her kan både være tale om forsætlige handlinger, men også forsætlige undladelser kan medføre straf. I nogle tilfælde kan den tiltalte desuden blive dømt, selvom han kun har handlet uagtsomt.
Straffesagens behandling ved domstolene:
Straffesager behandles forskelligt ved domstolene alt efter sagens nærmere omstændigheder. Straffesager starter som nævnt i byretten, men sagens behandling afhænger både af anklagemyndighedens krav til straf og den tiltaltes stilling til skyldsspørgsmålet.

Sager om bøde

Her indkaldes den tiltalte oftest til et retsmøde. Hvis den tiltalte udebliver, så kan der afsiges udeblivelsesdom. En udeblivelsesdom kan ved hurtig henvendelse som regel genoptages.
Hvis den tiltalte erkender sig skyldig og anklagemyndigheden er indforstået hermed, så afsiges der en bødestraf. Erkender den tiltalte sig derimod ikke skyldig, så udsættes sagen som regel. Herefter kan der føres beviser i sagen inden, at der afsiges dom.

Tilståelsessager

I tilståelsessager skal retten alene forholde sig til spørgsmålet om straf. Derfor indkaldes der heller ikke vidner. Den tiltalte har ret til at have en forsvarsadvokat ved sin side. Forsvarsadvokatens opgave er i tilståelsessager at fremdrage alle formildende omstændigheder i sagen, som kan føre til en mindre straf.

Domsmandssager

Når den tiltalte nægter sig skyldig, og anklagemyndigheden samtidig kræver, at den tiltalte idømmes en fængselsstraf, så skal straffesagen behandles med en juridisk dommer og to domsmænd.
Her er det forsvarsadvokatens opgave at føre beviser for den tiltaltes uskyld fx vha. vidneafhøringer.

Nævningesager

Når anklagemyndigheden kræver mindst 4 års fængsel, anbringelse på en lukket institution eller forvaring og den tiltalte samtidig nægter sig skyldig, så skal straffesagen behandles med 3 juridiske dommere og 6 nævninge.
Ligesom ved domsmandssager er det forsvarsadvokatens opgave at fremføre alle beviser, der taler for den tiltaltes uskyld.

Straffesagens udfald

Straffesager kan have forskellige udfald. Hvis ikke der er tilstrækkelige beviser for, at den tiltalte har begået lovovertrædelsen, så kan der enten ske tiltalefrafald inden domfældelse eller frifindelse. Såfremt det findes tilstrækkeligt bevist, at den tiltalte har overtrådt loven, så kan der idømmes alt fra bøde til fængselsstraf.
Bødestraffe kan have forskellig størrelse alt efter sagens nærmere omstændigheder.

Fængselsstraffe kan gøres både betingede og ubetingede. En betinget frihedsstraf betyder, at man kun skal i fængsel, hvis man begår nye lovovertrædelser i forbindelse med en konkret fastsat prøvetid. Betingede frihedsstraffe kan tillige idømmes med vilkår. Oftest med et vilkår om at den dømte skal udføre samfundstjeneste i et vist antal timer. Den dømte får herefter en frist til at få udført samfundstjenesten – forsømmes udførelsen af samfundstjenesten skal den dømte i stedet i fængsel for at afsone sin straf. Endelig kan et vilkår i forbindelse med en betinget dom være, at den dømte undergiver sig behandling mod et misbrug. En erfaren forsvarsadvokat kan hjælpe dig med at få den mindst mulige straf.